Indlæg#2 » 19. jan 2020, 13:07
Hej Ole. Jeg har sjældent tid længere til at skrive indlæg, men dette emne lå lige til mit højreben ( jeg er for øvrigt kejthåndet )
Ligesom i rigtig mange andre forespørgsler er der brug for flere detaljer for at kunne give brugbare råd. Det kan alle tage til efterretning.
Hvad kød vil du servere ? Hvor mange slags kød ? Børn OG voksne eller blot voksne ?
SousVide tilberedt kød er helt fint til din fest. Det SV færdige kød kan naturligvis blot opvarmes i vand i uåbnet pose, men stegt kød vil så nok skuffe.
Du viser at du er forhandler af grills. Kan du sætte en lille grill op hvor festen holdes ?
Den skal kun bruges til at grill-brune det forberede det stegte kød til serverings temperatur (50-60 ⁰C) Max. tid 15-20 min. Det kan varetages af en hjælper ekstra.
Lidt råd og betragtninger til alle :
Når man til en fest serverer en tag-selv buffet kan man søge at undgå kø-stop ved buffet’en på flere måder.
Typisk vil der være en person ( værten ) som byder velkommen og derefter skal spisningen foregå.
Hvis man forbereder og starter med at ved hver kuvert står en ( beskeden ) forret, kan værten sige Skål - og velbekomme – om et øjeblik er buffet’en åben.
Det gør at alle starter samtidig, og ingen venter på ’tur’
Hvis det er et selskab hvor ikke alle kender hinanden giver det den hurtigste afvikling af første servering ved buffet’en hvis en hjælper står ved kødet og lægger det ønskede kød på gæstens tallerken. Det giver et hurtigere valg, og forhindrer hamstring.
Når du planlægger kødmængder så læg kødvægtene sammen af de forskellige kødtyper du vil servere. Til middagsmad beregner man 250 g. kød m.ben / max. 200 g. kød u/ben. MEN du kan ikke spise mere kød end sædvanligt, selvom der er flere slags på fadene. Du kan højst Grovæde.
Når du herinde giver de oplysninger jeg efterspørger, så kan både du og eventuelle andre interesserede forhåbentlig få glæde af mine svar.
Du ( og andre ) er velkomne til at ringe med ’HER OG NU’ spørgsmål (4011 6354 - kl. 10.oo-2o.oo / 7 )
Jeg råder gerne, og det fylder min dag.
Per - Slagter og Pølsemager
Pølsemageri behøver ikke være svært - og så er det sjovt