Side 1 af 1

Julegriller ??

: 29. okt 2006, 20:33
af Tarbensen
Hvad er der på menuen til jul i år ?
Skal der grilles ?
Eller skal i slet ikke være hjemme ?

: 29. okt 2006, 22:01
af donjensen
Jeg skal ikke være hjemme så jeg skal ikke grille, men jeg grillede anden sidste år. Der brugte jeg mortens aften som test, da jeg ikke ville skuffe nogen juleaften. Det gik rigtigt godt!

: 29. okt 2006, 22:02
af angus
Under normale omstændigheder ville der være rigtig landand på bordet juleaften - helt hjemmeavlet - men pga restriktionerne p.t. (frygten for fugleinfluenza) bliver det nok flæskesteg plus importerede andebryster. Ænderne må ikke fodres ude på nuværende tidspunkt, så der bliver mangel på de rigtige juleænder.

: 29. okt 2006, 23:07
af Karen
De år jeg skal på arbejde kan vi godt finde på at være rigtig alternative - sidste år fik vi de lækreste hjemmelavede hamburgere til frokost den 24. dec. og så bare risengrød til aften.

I år skal jeg kun arbejde om formiddagen den 24.12. og så igen næste dag, så mon ikke vi i år skal have andebryst m. klassisk tilbehør? Men jeg laver dem nok i køkkenet på en pande, må jeg indrømme.

Mvh. Karen

: 30. okt 2006, 06:06
af Kitty
vi får gås stegt på grillen - det smager utrolig godt og er vores favorit.

Mortensaften er det and der skal på - og det er også helt vildt godt.

Vi plejer at få nogle "hjemmedyrket ænder og gæs" fra vore venner (jeg har jo lidt problemer med at spise noget, jeg ikke kender oprettelsen af - jeg vil helst kende dyrets vugge/liv cyklus)

I år er det så ikke muligt, på grund af fugleinfluenzaen, så jeg har knoklet i flere måneder for at finde et ordentligt alternativ.

mit bud på et sted at købe noget der er godt er www.unghanen.dk i Gråsten
og så www.frilandsgaarden.dk på fyn.

vh
Kitty

: 30. okt 2006, 06:48
af Guruen
Vi holder jul ude, så vi skal desværre ikke grille iår.

Men vi tager hævn Mortens aften...

: 30. okt 2006, 09:44
af Papa
Er der nogen der har en rigtig god metode til at langtidsstege and (dvs. 130 i 6 timer) uden at tilføje aske til anden?

_______________
Papa - Un padrone della griglia

"Min grill kan lave undervandspunktsvejsninger!!" :P

: 30. okt 2006, 10:09
af Tarbensen
Må hellere svare selv også [smilie=bluecolorz5_pdt_08.gif]

Det skulle have været kalkun ( som sædvanlig ) men det bliver vist gås i stedet - Tror vi udnytter Mortens aften som en undskyldning for en traditionel andesteg.

Vi spiser først steg d.25. - Den 24. får vi julebrunch fra kl. 10:30 og gaver om eftermiddagen. Hjemmelavet medister og grønlangkål om aftenen.

: 30. okt 2006, 10:32
af Ludvigsen
Hej

Ja vi er ikke hjemme juleaften, men har lovet at lave både anden og flæskestegen på grillen, og tage det med.

: 30. okt 2006, 13:58
af hansen
Det bliver formentlig til kalkun i grillen både den 23. og den 24!

: 30. okt 2006, 19:18
af Guruen
Juhuu... d. 23 december er min fødselsdag...

: 30. okt 2006, 19:48
af hansen
Jamen dog, jamen dog - så må jeg nok hellere gøre mig ekstra umage :wink:

: 1. nov 2006, 11:14
af missmus
Jeg griller et par ænder og en flæskesteg til juleaften, i år bliver vi mange igen. [smilie=bluecolorz5_pdt_13.gif]

Jeg elsker juleaften, hvor det er helt tilladt at hygge totalt igennem, med masser af levende lys, lækker mad, og alle er bare indstillet på, at aftenen gerne må vare så længe så muligt! Selv ungerne....
Sidste år flippede jeg totalt ud mortens aften også, med jule musik og alt det andet gejl...Dog ikke jule pynt! Det er det bedste ved den mørke tid: ild i brændeovnen, levende lys og alt det der. Varm cacao nybaget boller, det smager bare bedre efter en kold tur på hestevognen....


[smilie=bluecolorz5_pdt_14.gif]

: 1. nov 2006, 12:52
af JBI
Tarbensen skrev:Den 24. får vi julebrunch fra kl. 10:30 og gaver om eftermiddagen. Hjemmelavet medister og grønlangkål om aftenen.


Det lyder egentlig som en ganske udemærket idé, det vil jeg forelægge kommendanten.
Vi spiser tidligere og tidligere hvert år for at stresse alle traditionerne igennem inden de mindste skal i seng men på denne måde er der jo masser af tid.
Men uha uha det er et farligt emne at ændre på juletraditionen... +o(

: 1. nov 2006, 13:29
af Tarbensen
Det har heldigvis ikke givet anledning til kamp herhjemme men vi er vist ikke særlig traditionsrige....

- Missmus
Og det største ønske på min ønskeseddel er da også en brændeovn og du har lige sat ekstra fut i den ide....

: 1. nov 2006, 17:25
af angus
Hej Tina!
En brændeovn kan jeg også kun anbefale - vi har en med glaslåge og der er ikke noget mere hyggeligt end at kunne se en stor brændeknude ligge og ulme, samtidig er der et bagerum foroven, hvor man kan varme boller etc.
Men endnu bedre er: Et gammelt Morsø-støbejernskomfur til brænde!! Vi har et stående i bryggerset (vi fandt det og installerede det i 1979 efter 2 hårde vintre) og i dag, hvor det stormer om ørerne på os, har vi ild i det - vi har lige gjort det i stand til vinteren med nyt ildfast ler i rummet til brænde og der kan en gryde suppe stå og simre det meste af dagen. Jeg har taget et billede og skal lige tage mig sammen til at prøve at uploade det.
Angus

: 1. nov 2006, 20:09
af Tarbensen
Det lyder dælme som alle tiders ide... Kan man mon finde sådan en endnu ???? :-@

: 2. nov 2006, 06:44
af angus
Jeg kan ikke tænke mig andet, end at der må stå nogle rundt omkring endnu, f.eks. hos ældre mennesker, som sælger deres hus, det var sådan vi fandt vores, men de er altså ikke så lette at flytte rundt med. De er tunge som et ondt år. Prøv evt. Den Blå Avis.
Hos os er der ved at gå sport i at undgå den dyre elektricitet - men det kræver en ret stor indsats med at lave brænde om vinteren til næste vinter. OK, andre går i motionscenter, vi laver brænde og små pinde til komfuret. Tro nu ikke, at vi lever som i Matador, vi gør det vi synes er sjovt. :D

: 2. nov 2006, 08:26
af morfmir
Hej
Vi skal desvære ikke være hjemme juleaften. Så det bliver ikke til grill den 24. Men jeg regner da klart med at lave nogle ænder i løbet af december. Det smager jo fantastik og andekød er næsten som skabt til at blive grillet. Det er mørt og det har et naturligt højt fedt indhold så det tåler griller rigtig godt.
Første gang bliver jo her i næste uge til mortensaften.

/Thomas

: 2. nov 2006, 08:48
af hansen
angus skrev:Et gammelt Morsø-støbejernskomfur til brænde!! Vi har et stående i bryggerset (vi fandt det og installerede det i 1979 efter 2 hårde vintre) og i dag, hvor det stormer om ørerne på os, har vi ild i det - vi har lige gjort det i stand til vinteren med nyt ildfast ler i rummet til brænde og der kan en gryde suppe stå og simre det meste af dagen.


Det lyder simpelthen så hyggeligt - det ville være dejligt at se et billede (taget med det nye kamera?).

: 2. nov 2006, 09:01
af Tarbensen
Ja jeg håber også du kan uploade billedet :D
Syntes bestemt også det er vigtigt man gør det man følre for istedet for hvad andre mener.....

Morsø komfur

: 2. nov 2006, 10:09
af angus
Så prøver jeg - billedet er ikke taget med det nye kamera - vi læser stadig manual? Det er bare taget med et lille pocket kamera.Billede

Ups, det var jo slet ikke så svært :D

Angus

: 2. nov 2006, 11:55
af hansen
Flot billede selvom det er det gamle kamera.... (der kan koges noget suppe på sådan en tingest)

: 2. nov 2006, 12:29
af missmus
Hej Tarbensen.
En brændeovn er det bedste i denne verden (Lige bortset fra Weberen, og lidt andre ting.)
Vi har faktisk en gammel Morsø, som vi skal afhænde, da vi har købt en anden ovn, og da det er støbejern giver den en fantastisk varme, men den er ikke så økonomisk i brug, som en nyere konvektionsovn. Men fordelen ved en støbjerns ovn, er som angus´komfur: det giver dælme varme der kan bruges til noget. Jeg har aldrig kogt suppe på den, men vi har da haft en støbejerns wok stående, med vand... og det blev dælme varmt. Så det kan godt anbefales. (hvis du har interesse i at se ovnen, kan jeg da tage et billede... den er ovenikøbet med glaslåger!!!)
Du kan bare sende en PB, hvis du har interesse.

[smilie=bluecolorz5_pdt_14.gif]

: 2. nov 2006, 12:48
af angus
Da vi er så heldige at have plads til både en brændeovn og et støbejernskomfur, vil jeg lige sige, at forskellen er, at jeg aldrig ville anbringe komfuret i et lille rum, idet det giver en fantastisk varme lige rundt omkring, men meget af varmen ryger også lige op i skorstenen.. Komfuret her varmer et stort bryggers op og samtidig går varmen op på 1. sal. Brændeovnen er en konvektionsovn, som udnytter brændet bedre, da varmen recirkulerer, så der er andre end gråspurvene der får glæde af den. Vi har også skiftet den første brændeovn ud. Vi bruger altså også oliefyr. :)

Nå, men alt det her har jo ikke så meget med jule-grill-maden at gøre !! Vi lovede bare os selv bl.a. under orkanen i 1999, at vi aldrig mere ville være 100% afhængig af elektricitet, da vi var uden strøm i 3 dage og heller ikke havde Weber grill. Da måtte vil på grill-bar.

: 2. nov 2006, 14:03
af Michael-TBSGrillshop
Hej Alle
Da vi jo som sædvanlig har "forenings juletræ" næsten, vi er 18 når vi er samlet alle samme, Men den skal da stå på gås / and / medister og steg som altid.
Gås og and bliver lavet dagen før ( på weberen) og parteret samme dag, så er det nemt at varme i ovnen juleaften, selve dagen er det stegen der grilles, og medisteren tja den må lillemor sgu snuppe på panden. :D

Men det har såmen altid været en succes, og nej and og gås bliver ikke tørt af at det gøres på denne måde, da kødet jo selvf. dryppes med dets eget fedt.

: 3. nov 2006, 10:48
af arnold
hej til alle
plejer at have anden i weberen,og den bliver altid god,men ikke i år
mig og min kæreste vil have en anden jul
vi tager til caribien den 19.december og kommer hjem den 2.januar,vi er ved at være lidt trætte af julen,den starter jo så tidligt efterhånden at man når at blive træt af det inden den 24. :(
men mon ikke der bliver sendt en tanke hjem til weberen den 24 :D

: 7. nov 2006, 17:07
af JBI
Tarbensen skrev:Det har heldigvis ikke givet anledning til kamp herhjemme men vi er vist ikke særlig traditionsrige....


Det er vi heller ikke....
Nu er det hele aftalt og på plads, vi starter julen Kl. 13.00 med and og flæskesteg..... mv.
Til aften når ungerne er trætte af at pakke gaver op hele eftermiddagen står den på PØLSER... Masser af pølser.. alm. medister, krydder-medister, koge-medister, grill-medister, JBI-medister, og måske lidt kålpølser....
Lur mig om der ikke sniger sig en flok ØL-pølser til taflet ligeså.
:D

: 7. nov 2006, 21:49
af Tarbensen
Det lyder herligt .... Har besluttet at lave hjemmelavet medister til aftensmad d.24. - Et sted skal man jo starte....

: 8. nov 2006, 06:51
af Kitty
jbi skrev:
Tarbensen skrev:Det har heldigvis ikke givet anledning til kamp herhjemme men vi er vist ikke særlig traditionsrige....


Det er vi heller ikke....
Nu er det hele aftalt og på plads, vi starter julen Kl. 13.00 med and og flæskesteg..... mv.
Til aften når ungerne er trætte af at pakke gaver op hele eftermiddagen står den på PØLSER... Masser af pølser.. alm. medister, krydder-medister, koge-medister, grill-medister, JBI-medister, og måske lidt kålpølser....
Lur mig om der ikke sniger sig en flok ØL-pølser til taflet ligeså.
:D


HUSK at passe på med Ølpølser og så røg - med mindre man elsker smagen af Raughbeer ... øllet optager så meget røgsmag at det blev meget for meget til os.....

vh
Kitty

: 14. dec 2006, 18:53
af claus
jeg skal holde jul hos svigermekaniken...vi bliver en hel del,så der bliver lavet 2 flæske stege og 2 ænder..en flæske steg på grillen og en i ovnen og det samme med anden [smilie=pdt_aliboronz_37.gif]

: 14. dec 2006, 18:59
af ruca
Hej Claus
ja så får familien da noget at vælge imellem, god fornøjelse (L)

: 15. dec 2006, 00:09
af kamado
Der skal nok køre et par kuglegrille og selvfølgelig kamado smokeren, 2 ænder to flæskestege plus det løse :-)
Har fået købt nyt kamera så regner med at blive lidt flittigere til det med billederne

: 15. dec 2006, 17:56
af UllaT
Vi skal holde jul tre dage i træk - noget med forældre og bedsteforældre der alle skal tilgodeses.

Så jeg tænker, at jeg vil grille dyreryg den 22. hvor jeg står for maden.

Jeg har talt med Bente fra www.hjortekod.dk (som grillguru nævner et sted her) men de har kun frossent. Kan man smage det mon? Og har nogen af jer erfaringer I vil dele omkring grillet dyreryg? opskrifter, tips, forhandlere, etc, ...

mvh UllaT

: 16. dec 2006, 09:03
af Grillkulmule
Det bliver til farseret kalkun d. 24, okse eller kalve culotte og en flæskesteg d. 25 og okse eller kalve culotte d. 26. Så grillen får ikke juleferie.

: 16. dec 2006, 10:57
af missmus
Vi skal have ænder og flæskesteg fordelt på to webere.

Pakkespil kl. 14, og kl. ca. 15:00 tænder vi op, så der kan komme til at dufte af jul i hele kvarteret. [smilie=bluecolorz5_pdt_09.gif]


[smilie=bluecolorz5_pdt_14.gif]

Julegriller

: 16. dec 2006, 11:00
af mormor
Hej Ulla T.

Jeg kan varmt andefale Brotræet´s produkter, selv om de er frossne.
Vi har prøvet : ryg, kølle og hakket kød, det var rigtig godt.
Man får et hæfte med mange gode opskrifter, når man handler hos dem.

mvh. Mormor.

: 16. dec 2006, 11:37
af ruca
Hej missmus
hvor kan du nænne det, over for kvarterets andre beboere, men det lyder ellers rigtigt godt. [smilie=bluecolorz5_pdt_16.gif]
ruca

: 16. dec 2006, 18:20
af Spindle
Vi er ikke hjemme, men det forhindre os jo ikke i at anden kan laves hjemme hos os.. Den skal jo bare hentes når den er færdig. :)

: 16. dec 2006, 23:58
af PiaR
Vi tager den rare Ranch Kettle med på juleferie, så der kan grilles ænder, flæskestege mm til hele familien i løbet af ugen :)